N a
Solbadning i sensommeren
Sommeren er ikke ovre endnu. Vi har stadig god tid til at sole os ved stranden og holde hyggelige grillaftener. Men selvom det er sensommer, så er det stadig vigtigt at passe godt på når man solbader. Herunder får du fire tips til hvordan du solbader på en korrekt og sund måde.
4 skarpe tips til sund solbadning
Drik rigeligt med væske. Man kan hurtigt glemme at drikke nok vand i varmen. Men dette er meget vigtigt at huske, så man undgår at blive dehydreret.
Hold dig væk fra solen mellem kl.12 til kl.15. Dette er formentlig et råd, som du har hørt igen og igen. Men man kan næsten ikke blive mindet om det nok gange. Solens stråling er væsentlig højere i disse timer – søg derfor gerne ind i skyggen her.
Husk altid solcreme. Uanset hvor flot en kulør, som du har fået dig opbygget hen over de seneste måneder, så er det særdeles vigtigt at du husker solcremen. Hav den altid med i tasken og smør dig ind på hele kroppen – husk også ansigtet. Med solcreme undgår, at du bliver rød samtidig med at du er bedre beskyttet mod solens skadelige UV-stråler.
Solbad med måde. Du bør helst undgå at ligge stribevis af timer ude i solen. Forkort gerne din solbadning og gør det i stedet oftere og af kortere tid ad gangen.
Solbadning er skønt – hvis man gør det på den rigtige måde, og undgår at blive forbrændt. Der findes næppe noget mere afslappende end at ligge ved strandkanten og sole sig mens man lytter til bølgeskvulpene. Dette er både hvis det er i udlandet og hvis det er i Danmark. Rejser du til udlandet for at sole dig, så bør du passe endnu bedre på solens skarpe stråler. Det er en skarphed, som vi ikke er vant til i Danmark og derfor vil vi også hurtigere blive forbrændt.