Spar penge med energioptimering af dit hjem

Energioptimering er virkelig oppe i tiden, men hvad betyder det egentlig og hvad kan du få ud af det? Svaret er en potentiel stor besparelse i kroner og ører. Læs mere om energioptimering i denne oversigt og få tips og tricks til hvordan du kan energioptimere dit hjem.

Hvad er energioptimering?

Energioptimering af hjem og bolig er ganske simpelt. Det handler i bund og grund om, at du kun bruger energi, når du har brug for det og at dit hjem bruger energien så effektivt som muligt. Der er tale om ganske små ændringer, men over tid kan besparelsen i strøm løbe op i mange penge.

LED-lys

Udskiftning af dine gamle el-pærer til smarte og moderne LED-lys er en nem måde at energioptimere dit hjem. LED-lys er nemlig ikke kun smarte, de er også langt mere energibesparende end de traditionelle pærer. Det betyder, at du kan lyse dit hjem op som du plejer med en brøkdel af forbruget. Hvis du ikke selv har mod på at udskifte pærerne, så kontakt en autoriseret el-installatør.

Bevægelsesfølsomt lys

Et gammelt råd lyder, at man skal slukke lyset, når man forlader et lokale, hvis man vil spare på strømmen. Men det er let at glemme det, og så står pæren ellers og gløder i flere timer. Med en bevægelsesfølsom sensor, kan lyset automatisk tændes, når du træder ind i et rum og slukker, når du forlader det.

IHC-system

IHC står for ‘Intelligent House Control’ og er et system, som gør det muligt for dig at styre alle husets lys fra din telefon. Det gør det let og enkelt at holde styr på tændte og slukkede lys i dit hus. Når du går i seng, kan du således med ét tryk slukke alle lys. Det mindsker chancen for at overse en lampe eller to, som så sluger en masse strøm.